Bedste dashcam til bil 2026

Vi sælger og monterer BlackVue. Her er de fire modeller, vi anbefaler i 2026, sammenlignet med tal fra BlackVues egne manualer.

Kort svar

  • Bedst samlet: BlackVue Elite 10, 4K foran og bagpå
  • Bedst til prisen: BlackVue Elite 9, 4K foran og 2K bagpå
  • Bedst med Cloud: DR970X-2CH LTE Plus II med LTE i kameraet

Sådan har vi valgt

Vi sælger kun BlackVue. Derfor sammenligner vi ikke mærker, men de fire BlackVue-modeller, vi selv sælger og monterer mest. Tallene kommer fra BlackVues manualer og produktsider.

Vi har kigget på fem ting:

1. Bagkameraet. Bliver du ramt bagfra, er det nummerpladen bag dig, du skal bruge. Her er forskellen mellem modellerne størst.

2. Nattebilleder. Alle fire bruger Sonys STARVIS 2-sensor foran. Elite 9 og Elite 10 har også STARVIS 2 bagpå.

3. Parkeringsovervågning. Alle fire kan holde øje med bilen, når den står stille, hvis kameraet får fast strøm.

4. Cloud. Vil du have besked på telefonen, når nogen rammer bilen, skal kameraet på nettet med LTE.

5. Prisen. Både for kameraet alene og som pakke med montering.

Sammenligning af de bedste dashcams i 2026

Model Foran Bagpå Bagkamera, vinkel LTE Kamera Pakke med montering
Elite 10-2CH 4K UHD, 30 fps 4K UHD, 30 fps STARVIS 2, 146° Modul (tilkøb) 4.699 kr. 12.999 kr.
Elite 9-2CH 4K UHD, 30 fps 2K QHD STARVIS 2, 142° Modul (tilkøb) 4.199 kr. 4.199 kr. + montering
DR970X-2CH LTE Plus II 4K UHD, 30 fps Full HD, 30 fps STARVIS, 131° Indbygget 4.699 kr. 6.999 kr.
DR970X-2CH Plus II 4K UHD, 30 fps Full HD, 30 fps STARVIS, 131° Modul (tilkøb) 4.699 kr. 8.999 kr.

Alle fire har Wi-Fi, GPS og parkeringsovervågning. Pakkerne har montering på Sjælland med, og Elite 10-pakken har også LTE-modul og microSD med. Vil du se, hvad delene koster hver for sig, så læs dashcam med montering.

BlackVue Elite 10-2CH 4K dashcam foran og bagpå

Bedst samlet: BlackVue Elite 10

Elite 10 er den eneste af de fire, der filmer i 4K både foran og bagpå. Begge kameraer har Sonys STARVIS 2-sensor og ser 146 grader diagonalt. Så er nummerpladen på bilen bag dig lige så skarp som den foran.

Kameraet koster 4.699 kr. Det er samme pris som DR970X-2CH Plus II, men du får 4K bagpå i stedet for Full HD. Wi-Fi kører på både 2,4 og 5 GHz, og kameraet tager microSD-kort op til 1 TB.

Vælg Elite 10, hvis du vil have det skarpeste bagkamera, BlackVue laver.

Se Elite 10 Elite 10 med montering

Bedst til prisen: BlackVue Elite 9

Elite 9 filmer i 4K foran og i 2K QHD bagpå. Bagkameraet har STARVIS 2 og ser 142 grader diagonalt, så det er et klart skridt op fra Full HD bagpå.

Kameraet koster 4.199 kr. Det er 500 kr. mindre end Elite 10. Du får det samme Wi-Fi på 2,4 og 5 GHz og plads til microSD op til 1 TB.

Vælg Elite 9, hvis du vil have meget bagkamera for pengene og kan undvære 4K bagpå.

Se Elite 9
BlackVue Elite 9-2CH 4K dashcam med 2K bagkamera
BlackVue DR970X-2CH LTE Plus II med indbygget LTE

Bedst med Cloud: DR970X-2CH LTE Plus II

DR970X-2CH LTE Plus II har LTE bygget ind i kameraet. Du sætter et nano-SIM med data i, og så er kameraet på BlackVue Cloud. Du får besked på telefonen, når nogen rammer den parkerede bil, og kan se med via Live View.

Foran filmer den i 4K med STARVIS 2. Bagpå filmer den i Full HD.

Som pakke med montering koster den 6.999 kr. Det er den billigste vej til Cloud hos os.

Vælg LTE Plus II, hvis Cloud betyder mere for dig end 4K bagpå.

Se LTE Plus II LTE-pakken med montering

Pakke med LTE-modul: DR970X-2CH Plus II

DR970X-2CH Plus II filmer i 4K foran med STARVIS 2 og i Full HD bagpå. Bagkameraet ser 131 grader diagonalt. Cloud kræver LTE-modulet CM100G LTE eller et Wi-Fi-hotspot i bilen.

Kameraet alene koster det samme som Elite 10. Som pakke med montering koster den 8.999 kr., hvor LTE-modulet sidder skjult i bilen.

Vælg Plus II, hvis du vil have pakken med montering og LTE-modul til en lavere pris end Elite 10-pakken.

Se Plus II Plus II med montering

dr970x nighttime beforedr970x PLUS nighttime
Uden PlusMed Plus

Det skal du også tænke på

Fast strøm. Parkeringsovervågningen virker kun, når kameraet får strøm, mens bilen holder stille. Det kræver hardwire til sikringsboksen. Vil du overvåge i længere tid uden at tære på bilens batteri, så se dashcam-batteriet BlackVue B-130A.

microSD-kort. Et dashcam skriver hele tiden. Brug et kort, der er lavet til det. Læs hvorfor endurance-kort holder længere.

Montering. Vi monterer hjemme hos dig eller på jobbet på Sjælland. Se hvor montøren kommer.

Dashcam optagelse om natten

Dashcam test 2026: hvad betyder bedst i test?

Søger du på dashcam test eller dashcam bedst i test, finder du mest tests fra 2018 til 2022 og tråde på Reddit. Siden da er STARVIS 2-sensoren kommet, Elite 10 filmer i 4K bagpå, og LTE sidder nu inde i selve kameraet. En test fra 2018 kender ingen af delene.

Vi har monteret dashcams siden 2018 i næsten alle bilmærker, fra Tesla og BYD til Volvo og Maserati. Derfor kigger vi på det, du mærker i hverdagen: kan du læse nummerpladen bag dig, når det er mørkt, holder kameraet øje med bilen, mens den står parkeret, og sidder kablerne skjult, så intet rasler eller falder ned efter en vinter.

Har du allerede et Garmin, Nextbase eller Osmo?

Så monterer vi det også. Vi sætter dashcams op, der er købt andet sted, fx Garmin, Nextbase, 70mai og Osmo Dashcam Pro. Læs mere om montering af dashcam købt andet sted.

Spørgsmål om den bedste dashcam

Hvad er den bedste dashcam til bil i 2026?

BlackVue Elite 10 er den bedste af de modeller, vi sælger. Den filmer i 4K både foran og bagpå med Sonys STARVIS 2-sensorer og koster 4.699 kr.

Hvad koster en god dashcam?

En god 4K dashcam med for- og bagkamera koster fra 4.199 kr. hos os. Med montering på Sjælland koster en pakke fra 6.999 kr.

Skal bagkameraet være 4K?

Det er ikke et krav, men bagkameraet er det, der skal læse nummerpladen, når du bliver ramt bagfra. 4K og 2K giver flere detaljer end Full HD.

Har jeg brug for LTE?

Kun hvis du vil have besked på telefonen og se kameraet live, mens du er væk fra bilen. DR970X-2CH LTE Plus II har LTE indbygget. De andre kræver LTE-modulet CM100G LTE.

Er det lovligt at have dashcam i Danmark?

Ja, du må gerne have et dashcam i bilen. Der er regler for, hvad du må gøre med optagelserne. Læs om dashcam og loven.

Kan I montere dashcammet for mig?

Ja. Montering koster 2.550 kr., når kameraet er købt hos os. Montøren kommer hjem til dig eller på jobbet på Sjælland.

I tvivl om, hvilken model passer til din bil?

Varekortene er bygget, så du ikke kan vælge forkert. Pakkerne har kamera, fast strøm og montering med.