Installation af DashCam Bilkamera

Installation af DashCam

Hvordan kan jeg selv installere et dashcam?

De fleste dashcams er faktisk ret nemme at installere selv. Alle bilkameraer fra vores shop leveres normalt med en quick guide samt et strømkabel til bilens cigartænder.

Kablet tilsluttes direkte i dashcam’et og føres diskret langs den øverste kant af forruden mellem ruden og loftbeklædningen. Herfra kan kablet føres ud til siden og ned langs bilens A stolpe.

Dernæst føres kablet videre ned mod gulvet, eventuelt bag instrumentbordet, under gulvtæppet ved passagersædet og frem til bilens cigartænder hvor strømmen tilsluttes.

Med et par små kabelclips kan installationen hurtigt komme til at se pæn og diskret ud.

Det vigtigste ved installation af dashcam er, at hverken kamera eller kabler må forstyrre førerens udsyn eller sikkerheden under kørslen.

Hvis du ønsker en mere diskret løsning med skjult kabelføring og fast strøm til parkeringsovervågning, kan du naturligvis også vælge en professionel installation.

Dashcam installations video

Installation af et dashcam er som regel både nem og skånsom for bilen. Du behøver ikke bore huller eller lave ændringer i bilen for at få et dashcam til at fungere.

Et dashcam kan tværtimod øge følelsen af tryghed i trafikken, fordi kameraet løbende dokumenterer hvad der sker omkring bilen.

På denne side kan du se videoer og vejledning til, hvordan du selv kan udføre installation af dashcam i din bil.

Hvis du hellere vil have en professionel løsning, især hvis bilen er ny eller lidt for lækker til hjemmeeksperimenter, kan du også vælge en PRO installation af dashcam.

Du kan nemt booke en professionel montering her:
» Book en PRO dashcam installation «

Alternativt kan du naturligvis også lade dit lokale autoværksted eller mekaniker stå for installationen.

Basic Installation Video
(Blackvue)


Hardwiring Installation Video
(Blackvue)


BlackVue Installation Video » Mega Playlist


Power Magic Ultra Batteri B-130A Installation Video
(Blackvue)


Blackvue Dashcam Installation
Video Arkiv

blackvue dashcam installation montering videoer

Parkeringsovervågning – Park Mode PRO installation

Ønsker du overvågning af din bil, mens den holder parkeret, bør du vælge en installation med fast strøm til dit dashcam. Det giver adgang til den såkaldte Park Mode, hvor kameraet kan registrere bevægelse eller stød mod bilen, selv når motoren er slukket.

Du kan i princippet godt udføre installationen selv, selv om det kaldes fast installation. Mange dashcams leveres nemlig både med kabel til cigartænder og et monteringssæt til fast strøm.

Selve installationen af et simpelt dashcam kan i mange tilfælde klares på omkring 20 minutter.

Ved installation med fast strøm tilsluttes frontkameraet til bilens strømforsyning. Via indstillinger i dashcam appen kan du samtidig vælge en spændingsbeskyttelse, som automatisk slukker kameraet hvis bilens batteri falder til et bestemt niveau, typisk omkring 12 volt.

Har du en cloud løsning, kan systemet endda sende en besked til din smartphone før kameraet lukker ned.

Et dashcam bruger normalt meget lidt strøm. Derfor vil parkeringsovervågning i de fleste tilfælde ikke give problemer med at starte bilen næste dag.

Dedikeret dashcam batteri giver længere og sikre parkeringsovervågning

En endnu bedre løsning er at installere et dedikeret batteri til dashcam, for eksempel BlackVue B130A.

Et separat dashcam batteri kan give op til omkring 30 timers parkeringsovervågning, afhængigt af aktivitet og indstillinger. Batteriet oplades automatisk igen under kørslen og kan typisk lades op på omkring 45 minutters kørsel.

Ved at bruge et separat batteri belaster du ikke bilens eget batteri og får samtidig længere, mere sikker overvågningstid.

Hvis dit dashcam også har cloud funktion, anbefales det kraftigt at bruge denne løsning. Cloud funktionerne giver adgang til notifikationer, live visning og mulighed for at få besked hvis der registreres en hændelse omkring bilen.

Med korrekt installation af dashcam og parkeringsovervågning får du derfor maksimal sikkerhed, både mens du kører og mens bilen holder parkeret.

Cloud, WiFi og mobilt internet i bilen

Den ultimative og mest fleksible installation af dashcam opnås, når kameraet har konstant adgang til internettet via en mobil router, et hotspot eller et cloud modul.

De smarte apps til dashcams gør det muligt at styre kameraet direkte fra din smartphone. Du kan ændre indstillinger, se live video eller hente optagelser via WiFi eller Bluetooth.

Men hvad nu hvis du ikke er i nærheden af bilen? Måske holder bilen parkeret længere væk end rækkevidden af Bluetooth eller lokal WiFi.

Her bliver en dashcam installation med mobilt internet virkelig interessant. Med en mobil router eller et cloud modul kan dit dashcam være online hele tiden. Det betyder, at du kan få beskeder på din telefon, se live video og hente optagelser, uanset hvor du befinder dig.

Kort sagt bliver dit dashcam en lille computer i bilen med forbindelse til internettet.

WiFi i bilen giver flere muligheder

En installation med WiFi i bilen giver også flere praktiske fordele. Hvis dine indstillinger i dashcam appen ikke vil gemmes, skyldes det ofte, at kameraet ikke har forbindelse til internettet.

Ved blot at forbinde dashcam’et til en WiFi router eller mobil hotspot kan indstillingerne gemmes korrekt. Det er endnu en god grund til at vælge en installation med WiFi eller mobilt internet fra starten.

SIM kort til cloud og mobilt internet

I vores shop har vi på de fleste dashcams gjort det nemt at vælge de rigtige tilvalg, hvis du ønsker cloud funktioner og internet i bilen.

Det eneste du typisk selv skal bestille, er et lille data SIM kort hos din mobiludbyder. Et datadelingskort koster normalt omkring 19 til 30 kroner om måneden.

Husk at vælge et SIM kort med dækning i hele EU og sørg for at kortet er aktiveret før installationen.

Med korrekt installation af dashcam, cloud funktioner og mobilt internet får du maksimal kontrol over dit dashcam og adgang til alle funktionerne i systemet.

Hvordan får jeg en professionel,
til at installere mit dashcam?

Pro montering dashcam service

Professionel Installation af Dashcam

Vores dashcam teknikere (DTT) kører ud og udfører professionel installation af dashcams på hele Sjælland. I resten af Danmark anbefaler vi, at du benytter dit lokale autoværksted til installationen.

Vores teknikere gør en dyd ud af at installere dit dashcam, så det både fungerer perfekt og samtidig ser lækkert ud i bilen. Kabler skjules bag paneler, kameraet placeres diskret, og resultatet bliver en installation, der næsten føles som en integreret del af bilen.

Vi kalder det Ninja style. Diskret, elegant og næsten usynligt – præcis ligesom de lækre BlackVue dashcams.

Har du ikke selv mod på installationen? Det forstår vi godt. Installation af dashcam med fast strøm, parkeringsovervågning og eventuelt WiFi kræver både erfaring og det rigtige værktøj.

Så lad vores Ninja teknikere klare arbejdet. De kommer forbi og sørger for en korrekt installation af dit dashcam, så parkeringsovervågning, strømtilslutning og opsætning fungerer som det skal.

Sådan får du en professionel dashcam installation

  1. Du køber dit dashcam og tilbehør i shoppen samt en installation.
  2. Du udfylder et booking skema med oplysninger om din bil og installationsadressen.
  3. En tekniker fra DTT kontakter dig typisk 7 til 21 dage efter levering af dashcam, hvor I aftaler dato, tid og sted for installationen.

Så læn dig tilbage. Vores teknikere sørger for en professionel installation, mens dit dashcam bliver klar til at holde øje med trafikken – og din bil.

Få hjælp fra Dashcam Tech Team (DTT)

Du kan få professionel hjælp til installation af dashcam fra vores eget Dashcam Tech Team (DTT).

Vores DTT teknikere kører hver dag rundt på Sjælland og installerer dashcams hos kunder. De planlægger typisk installationer område for område, så derfor anbefaler vi, at du bestiller din montering i god tid.

Når vi har modtaget din monteringsordre og dit booking skema, sender vi sagen videre til DTT. Derefter kontakter en tekniker dig direkte for at aftale dato, tid og sted for installationen.

Vælg gerne en dato hvor du er sikker på, at du har modtaget dit dashcam og eventuelt tilbehør.

Hvis teknikeren ikke har kontaktet dig inden for 7 dage, er der sikkert travlt eller en god grund (Kontakt os og ryk blidt i os). Teknikkerne ligger ofte og arbejder under en bil et sted på Sjælland. Hvis du vidste hvor mange gange vi tørrer deres computer af for oliefingre, ville du forstå hvorfor.

Vi foretrækker nemlig olie på teknikerens hænder fremfor fedtfingre på kundernes biler.

Vi garanterer en professionel installation uden rod, uden oliepletter og uden overraskelser. Derfor anbefaler vi vores egne specialister til installation af dashcam.

Professionel dashcam installation – Ninja Style

Hos os bliver dashcams installeret Ninja Style. Det betyder diskret montering, skjulte kabler og en installation der næsten ser ud som om udstyret er en original del af bilen.

Vores mål er altid det samme: En installation der både fungerer perfekt og ser professionel ud.

Status på monteringsservice

Update: Vi tilbyder i øjeblikket installation på hele Sjælland.

Vi har desværre endnu ikke fast monteringsservice på Fyn og i Jylland, men vi arbejder på at finde dygtige samarbejdspartnere.

Installation hjemme eller på din arbejdsplads

På Sjælland kører vores teknikere ud og installerer dashcams direkte hos dig.

Da du ikke kan trille forbi vores værksted, kommer vi i stedet til dig. Installationen kan typisk foretages hjemme hos dig eller på din arbejdsplads.

Book gerne din installation i god tid. I travle perioder må der forventes en ventetid på cirka 7 til 21 dage.

Dashcam er blevet mere populære

Dashcams er i dag blevet meget populære blandt både private bilister og professionelle chauffører. Et dashcam er særligt velegnet til dokumentation af trafikhændelser. Hvis man skulle blive involveret i en trafikulykke eller en anden uønsket situation i trafikken, giver videooptagelserne en klar og objektiv dokumentation af, hvad der rent faktisk er sket.

Med et dashcam installeret i bilen har man en vis sikkerhed for, at hændelser på vejen bliver optaget. Optagelserne kan være afgørende, hvis der opstår tvivl om skyld eller hændelsesforløb.

Dashcams er populære blandt erhvervschauffører

Den stigende efterspørgsel på dashcams ses især blandt lastbilchauffører og andre erhvervschauffører som taxi, budkørsel og varetransport. Behovet for dokumentation i trafikken er stort, da chauffører i mange tilfælde risikerer at blive gjort ansvarlige i forbindelse med ulykker eller hændelser.

Især lastbilchauffører kan opleve at blive beskyldt for at være årsag til en trafikulykke. Her kan videooptagelser fra et dashcam være afgørende for at dokumentere, hvad der faktisk skete.

Videooptagelser kan også være nyttige i forbindelse med forsikringssager eller hvis man bliver indkaldt som vidne til en hændelse i trafikken.

Dashcam installation i personbiler

Også mange almindelige bilister vælger i dag installation af dashcam i deres personbil. Et dashcam kan hjælpe med at dokumentere ulykker, farlige situationer eller andre hændelser i trafikken.

Et dashcam kan anvendes i mange forskellige typer køretøjer, herunder personbiler, varevogne, busser, lastbiler, traktorer og entreprenørmaskiner.

Kameraet kan indstilles til at optage video kontinuerligt under kørslen. I de fleste installationer starter kameraet automatisk, når bilen startes, og stopper optagelsen igen, når motoren slukkes.

Mange moderne dashcams kan desuden automatisk aktivere parkeringsovervågning, også kaldet park mode. Det betyder, at kameraet fortsætter med at overvåge bilen, selv når den holder parkeret.

Med korrekt installation af dashcam får man derfor både dokumentation under kørsel og ekstra sikkerhed, når bilen holder parkeret.

Dashcam er Populære

Installation af dashcam – beskyt din bil med parkeringsovervågning

Flere og flere bilejere vælger i dag installation af dashcam i deres bil. Det gælder både nye bilister, førstegangskøbere og bilentusiaster, der ønsker ekstra sikkerhed og dokumentation, hvis noget uventet skulle ske.

Mange biler, især nyere og dyrere modeller, bliver i dag overvåget via et dashcam med parkeringsovervågning (Park Mode). Når bilen holder parkeret, kan kameraet fortsat overvåge omgivelserne og registrere hændelser omkring bilen.

For mange bilentusiaster er bilen en stor investering. Den bliver plejet, vedligeholdt og passet godt på. Derfor er det naturligt at ønske ekstra beskyttelse mod hærværk eller skader.

Har man først oplevet, at en nabo ridser bilen med en nøgle, eller at nogen støder ind i bilen på en parkeringsplads og kører videre, forstår man værdien af et dashcam. Med parkeringsovervågning kan kameraet optage hændelsen i høj kvalitet, ofte i Full HD eller 4K. Disse optagelser kan være værdifuld dokumentation over for både politi og forsikringsselskab.

Det kan i mange tilfælde være forskellen mellem en sag uden beviser og en sag med tydelig dokumentation.

Hvor gemmer dashcam’et sine optagelser?

Et dashcam gemmer sine optagelser på et microSD kort, som sidder i kameraet. Hvor mange timers optagelse der kan være på kortet afhænger af kortets størrelse og videoopløsningen.

Som tommelfingerregel kan et 32 GB kort gemme omkring 4 timers optagelse i Full HD. Når hukommelseskortet bliver fyldt, fortsætter kameraet med at optage ved hjælp af den såkaldte loop funktion. Det betyder, at de ældste optagelser automatisk overskrives af nye optagelser.

På den måde optager kameraet kontinuerligt uden at man behøver at slette filer manuelt.

Cloud funktioner og beskeder på mobilen

Mere avancerede dashcams, som for eksempel BlackVue med Cloud funktion, kan også sende beskeder direkte til ejerens smartphone.

Hvis kameraet registrerer en hændelse, for eksempel et stød mod bilen under parkering, kan systemet sende en push besked til mobilen. Via appen kan bilejeren derefter se videooptagelser eller følge med i, hvad der sker omkring bilen.

For at bruge disse funktioner kræver det normalt, at dashcam’et har fast strøm under parkering samt adgang til internet via WiFi eller LTE forbindelse.

G sensor og hændelsesoptagelser

Dashcams er udstyret med en indbygget G sensor, som registrerer stød, ulykker eller kraftige bevægelser.

Når sensoren registrerer en hændelse, bliver videooptagelsen automatisk gemt som en beskyttet hændelsesfil. Disse optagelser bliver ikke overskrevet af loop optagelsen og kan derfor gemmes som dokumentation.

På den måde kan man altid have en historik over, hvad der er sket under kørslen eller ved bilen under parkering.

Hvis hukommelsen bliver fyldt med låste hændelsesfiler, kan de senere slettes eller låses op, så der igen bliver plads til nye optagelser.

Vælg det rigtige microSD kort til dit dashcam

Mange vælger et større hukommelseskort eller et ekstra microSD kort til deres dashcam. Kortene er meget små, faktisk ikke større end en fingernegl, men de spiller en vigtig rolle for stabil optagelse.

Vi anbefaler ikke almindelige microSD kort, men i stedet de specielle High Endurance microSD kort, som er udviklet til dashcams og overvågningskameraer.

Disse kort er designet til konstant optagelse døgnet rundt og giver en mere stabil drift uden afbrydelser i videoen. De reducerer også risikoen for fejl i optagelserne og forlænger kortets levetid.

Når du køber et dashcam hos os, kan du derfor vælge hukommelseskort, der er optimeret specifikt til dashcam installation og kontinuerlig videooptagelse.

Professionel installation af dashcam

En korrekt installation af dashcam er afgørende for, at systemet fungerer optimalt.

Ved professionel installation bliver kameraet monteret diskret bag bakspejlet, og kablerne føres skjult bag bilens paneler. Samtidig sikrer installationen, at parkeringsovervågning, strømtilslutning og eventuelle cloud funktioner fungerer korrekt.

Resultatet er en løsning, der ser original ud i bilen og fungerer stabilt i mange år.

Hvad siger loven om brugen af dashcam og bilkamera?

I Danmark er det lovligt at anvende et dashcam i bilen under kørsel. Der findes dog en række regler og forholdsregler, som du bør være opmærksom på, når du bruger et bilkamera.

Et dashcam må gerne optage video på offentlige veje og på din egen private grund. Optagelserne må anvendes til privat brug eller som dokumentation i forbindelse med en trafikulykke eller en forsikringssag.

Vigtige regler ved brug af dashcam

Når du anvender et dashcam i Danmark, bør du være opmærksom på følgende:

  • Optagelser må som udgangspunkt kun bruges privat eller som dokumentation ved en ulykke eller forsikringssag.
  • Optagelser bør ikke offentliggøres på internettet eller sociale medier, hvis formålet er at udstille eller identificere andre personer.
  • Optagelser må ikke få karakter af egentlig tv overvågning.
  • Kameraet bør primært optage trafiksituationen og ikke fokusere på enkeltpersoner som hovedmotiv.
  • Dashcam installation og kabelføring må ikke være til gene for førerens udsyn eller sikkerheden i bilen.

Dashcam under parkering

Mange moderne dashcams har parkeringsovervågning, også kaldet Park Mode. Funktionen gør det muligt for kameraet at registrere hændelser, mens bilen holder parkeret.

Ved længere tids parkering samme sted kan optagelser dog i nogle tilfælde få karakter af overvågning. Det er derfor vigtigt, at dashcam installation og indstillinger anvendes med omtanke.

Regler i andre lande

Hvis du kører uden for Danmark, bør du undersøge reglerne for brug af dashcam i det land, du besøger. Lovgivningen kan variere betydeligt fra land til land.

I nogle lande kan anvendelsen af dashcam være begrænset eller reguleret. Eksempelvis har lande som Portugal og Østrig tidligere haft strengere regler for brugen af bilkameraer.

Tryghed og dokumentation i trafikken

Et dashcam kan skabe ekstra tryghed for både dig selv og dine medtrafikanter. Kameraet kan dokumentere hændelser i trafikken og give værdifuld videodokumentation, hvis der opstår en ulykke eller en forsikringssag.

Med korrekt installation af dashcam kan kameraet både optage under kørsel og registrere hændelser, mens bilen holder parkeret.

Det kan være en stor fordel, hvis der opstår tvivl om, hvad der er sket i en trafiksituation.

Ansvar for korrekt anvendelse

Det er altid bilistens eget ansvar at overholde gældende lovgivning ved brug af dashcam og bilkamera.

Hvis du er i tvivl om reglerne for brug af dashcam i Danmark eller i udlandet, anbefales det at undersøge de gældende regler hos relevante myndigheder.

Dashcam optagelser som dokumentation

En videooptagelse fra et dashcam kan være en værdifuld dokumentation, hvis du bliver involveret i en trafikhændelse. Uanset om det sker på vejen, på en parkeringsplads eller mens bilen holder parkeret ved dit hjem, kan optagelserne give et klart billede af, hvad der faktisk er sket.

I mange situationer kan en videooptagelse være afgørende for at fastslå hændelsesforløbet. Det kan gøre en stor forskel i dialogen med både politi og forsikringsselskab.

Kvaliteten af optagelsen er afgørende

Det vigtigste ved et dashcam er kvaliteten af optagelserne. Hvis en bil bliver påkørt eller udsat for hærværk, er det afgørende, at optagelsen er skarp nok til at kunne identificere nummerplader, køretøjer eller personer.

Det kan være frustrerende at have en videooptagelse af en hændelse, hvis kvaliteten er så lav, at nummerplader eller ansigter ikke kan genkendes tydeligt.

Derfor vælger mange bilister et dashcam i høj kvalitet, hvor både kamera, sensor og billedbehandling er udviklet til at håndtere vanskelige lysforhold.

Dashcam kvalitet gør forskellen

Et dashcam skal kunne optage tydelige billeder under mange forskellige forhold. Trafikken foregår i bevægelse, og optagelserne påvirkes af mange faktorer som sollys, refleksioner fra nummerplader, mørke, regn, tåge eller sne.

Her er det ikke kun opløsningen der afgør kvaliteten. Kameraets sensor og billedbehandling spiller en stor rolle for, hvor tydeligt optagelserne bliver.

Et kvalitets dashcam kan bedre håndtere kontraster, modlys og bevægelser i trafikken, så optagelserne forbliver brugbare som dokumentation.

Kvalitets dashcams giver bedre dokumentation

Hos DashCamBilKamera.dk har vi valgt kun at føre dashcams i høj kvalitet. Det er produkter, som vi selv ville vælge at installere i vores egne biler.

Et godt dashcam giver ikke kun optagelser under kørslen, men kan også beskytte bilen når den holder parkeret.

Park Mode og parkeringsovervågning

Mange skader på biler sker om natten eller mens bilen holder parkeret. Derfor er parkeringsovervågning, også kaldet Park Mode, en vigtig funktion i et dashcam.

Med korrekt installation af dashcam kan kameraet registrere bevægelser eller stød mod bilen, selv når motoren er slukket. På den måde kan systemet gemme optagelser af hændelser omkring bilen.

Et dashcam er din ekstra sikkerhed i trafikken

Et dashcam kan betragtes som en ekstra observatør i bilen. Kameraet placeres diskret i toppen af forruden og optager trafikken foran bilen.

Hvis dashcam installationen også inkluderer et bagkamera, har systemet samtidig overblik over trafikken bag bilen.

Med et for og bagkamera får du derfor dokumentation fra begge retninger, hvilket kan være en stor fordel i mange trafiksituationer.

Hvad kan dashcam optagelser bruges til?

Optagelser fra et dashcam kan være en værdifuld dokumentation i mange situationer i trafikken. Kameraet registrerer løbende hændelser foran og eventuelt bag bilen og kan derfor give et objektivt billede af, hvad der faktisk er sket.

Dashcam optagelser kan blandt andet bruges til følgende:

  • Dokumentation af trafikulykker. Optagelser kan vise hvad der skete før, under og efter en hændelse.
  • Afklaring af ansvar i trafikken. Videoen kan hjælpe med at fastslå hvem der er ansvarlig for en ulykke.
  • Forsikringssager. Optagelser kan anvendes som dokumentation i forbindelse med en anmeldt skade.
  • Generel trafiksikkerhed. Et dashcam kan give ekstra tryghed og skabe større opmærksomhed i trafikken.

Fordele og ulemper ved at bruge et dashcam

Et dashcam kan give mange fordele i hverdagen som bilist, men der er også nogle forhold man bør være opmærksom på.

Fordele ved dashcam

  • Video dokumentation af hændelser i trafikken.
  • Kan hjælpe med at afklare ansvar ved trafikulykker.
  • Kan være en støtte i dialog med forsikringsselskaber.
  • Øger trygheden for mange bilister under kørsel.

Forhold du bør være opmærksom på

  • Et dashcam må ikke give en falsk følelse af sikkerhed i trafikken.
  • Optagelser kan indeholde personoplysninger og bør derfor håndteres i overensstemmelse med gældende regler.

Hvad skal du være opmærksom på ved installation af dashcam?

For at få mest muligt ud af dit dashcam er korrekt installation vigtig. En korrekt installation sikrer både optimal optagelse og sikker anvendelse i bilen.

  • Læs producentens instruktioner før installation.
  • Placér kameraet stabilt i forruden uden at blokere førerens udsyn.
  • Sørg for korrekt kabelføring så installationen ikke generer føreren.
  • Opdater dashcam firmware regelmæssigt for at sikre stabil drift.
  • Overhold reglerne for behandling af persondata og videooptagelser.

Vær opmærksom på atermiske forruder

Nogle biler er udstyret med såkaldte atermiske eller varmeafvisende forruder. Disse ruder indeholder en belægning som kan påvirke signalet til og fra GPS.

Ved installation af dashcam i biler med denne type ruder kan det være nødvendigt at placere kameraet i et område af ruden hvor signalet kan passere korrekt.