Mine 4K Dashcam videooptagelser er sløret, hvad kan jeg gøre?
1.Dit BlackVue Dashcam optager to kopier af alle video filer!
Når et BlackVue dashcam optager en video på et minut, laver den faktisk to!
» Den første er dens maximale og knivskarpe 4K (3840X2160 pixels). Den anden video er en ‘substream’ kaldet for quickview versionen som er langt mindre » Forskellen: 4K filen er ca. 200MB Vs QuickView filen, der kun er 4-7MB. – Meget hurtigere, at se og downloade og kompatibel med alle enheder, men kun skarp nok til en mobilskærm.
N.B. Det er IKKE alle, der har udstyr til, at se den store 4K format. BlackVue anvender H.265 (HEVC) nyeste video format og komprimering. Det gør din SmartPhone og computer sikkert ikke?
2.Hvor vil du se dine dash cam optagelser?
På din SmartPhone: Det stiller krav til dig og udstyret.
Kan du nøjes med QuickView versionen? Så kan du altid downloade den store 4K fil og dele med myndighederne, hvis det er nødvendigt. Regn ikke med, at kunne aflæse nummerplader eller andre vigtige detaljer på den lille QuickView 4-7MB videooptagelse.
Du kan sagtens afspille den store 4K optagelse – men du kan bare ikke se den i 4K. Du kan kun se og afspille optagelsen i den størrelse din smartphone kan klarer.
På din computer / Mac: Her kan du se minimums kravende til din hardware for, at kunne afspille din 4K videooptagelse. Men uden den rigtige ‘viewer’ og ‘codec’ installeret (video komprimerings/koder) kommer du ikke i mål.
Du kan sagtens afspille den store 4K optagelse – men du kan bare ikke se den i 4K. Du kan kun se og afspille optagelsen i den størrelse din computer kan klarer.
3.Optagelsen er sløret » Hvordan kan jeg se en ordentlig opløsning?
Hvis du har hardwaren?
Jeg selv har en ordentlig gamer PC med nymoderne specifikationer. En krabat, der vil frem. Men selv den vidste sløret optagelser ved afspilning af 4K optagelser i BlackVue’s egen PC Viewer (Download her). Så jeg fandt en anden / alternativ viewer som har nogle flere funktioner og settings, som mange har efterspurgt, (sætte video optagelser sammen til en lille film (de er jo kun på 1 min.)). Se optagelserne kontinuerligt, ændre lyset (brightness) » specielt ved aften/nat optagelser på mørke parkeringspladser, kan det være en stor hjælp, at lyse sagen lidt op! Hent Dashcam Viewer og prøv dig frem. Efter installationen, anbefaler den disse Codec’s: som hjalp mig med min løsning.
Efter installationen af disse Codec, kunne jeg også se mine 4K optagelser i BlackVue’s viewer. Men jeg beholdte mit nye fund – da brightness funktionen faldt i min smag.
Igen: Jeg kan sagtens afspille de store 4K optagelser – men jeg kan bare ikke se den i 4K. Min computer kan kun afspille i den størrelse computeren kan klarer. Med en alm. Full HD monitor (1K) og et grafikkort (Nvidia GTX 1080) kan jeg kun se max 1920×1024 pixels – men det er flot alligevel og jeg kunne virkelig zoome godt ind.
4.Jeg har ikke hardwaren!
Hvis du ikke har 4K hardwaren!
Så er det nok en super ide, at sætte dir BlackVue dashcam ned i kvalitet fra H.265 til H.264
Dine optagelser med H.264 vil fylde ca. det dobbelte, da H.265 har en kraftigere komprimering … (køb et ekstra microSD kort) men H.264 er af ældre dato og understøttet af langt flere enheder og computere.
Husk også, at sætte “HDR Night Vision” på, som på billedet og fyr godt op for Brightness :-)
I dagslys kan jeg anbefale et CPL Filter, der får meget af genskæret væk fra instrumentbrættet, naturen, belysning etc.. Det giver dig mange klare optagelser.
5.Download dine filer (Computeren)
Tag dit MicroSD kort ud af dashcam’et og ind i computeren.
Det hurtigste, er at anvende den lille kortlæser, der fulgte med i kassen til dit dashcam. Stik microSD kortet fra dit dashcam i kortlæseren og sæt denne ind i en USB port på din computer. Så starter du din BlackVue viewer op og læser filerne direkte fra dit USB drev. (Endnu hurtigere bliver det, hvid du kopiere dine filer fra USB drevet ind på din harddisk.)
Download filerne direkte med BlackVue viewer via WiFi fra dit Dashcam:
Er det koldt eller har du ikke lige bilen med dashcam’et i nærheden, kan du med tålmodighed download dine optagelser via Internettet fra dit dashcam (kræver du har dit dashcam forbundet til “cloud” og fast strøm / park mode). Dette kan gøres indefra selve BlackVue viewer’en.
Men husk, at når du logger ind i viewer’en med din Blackvue konto, får du beskeden “Same ID is in use” » Du er jo logget ind i BlackVue App’en! Dette er ok… men husk, at logge ind i app’en igen efter dit arbejde i vieweren. Da dit ID kun kan være aktivt 1 sted ad gangen.
TIP: Hvis du vil have min hjælp, til opsætning eller check af dit dashcam og du er kunde her… tilbyder jeg, at logge ind med din konto herfra via viewer’en se mit “Telefon / Remote Support” produkt, som du finder i Dashcamshoppen.
6.Download dine filer (SmartPhone)
Download filerne med din SmartPhone
Det virker næsten intuitivt bare, at download ens video til telefonen. Så kan du se dem hurtigere. Men ikke nødvendigvis i en ordentlig opløsning. Der er 117 ting, der kan spille ind. Din skærm, din processor, dine indstillinger, tilladelser etc..
KONKLUSION: Min løsning med lidt Codec, hjalp mig på min kombination af hardware. Du finder måske en bedre løsning? Jeg har ikke en 4K skærm eller grafikkort. Så mine videoer er endnu IKKE set i 4K. Men det blev da meget bedre med lidt Codec.
Vi har alle forskellig hardware, måder at betjene disse på og ideer om opdateringer. Så jeg kan ikke give en endegyldig opskrift. Men en ting er sikkert, dine optagelser med BlackVue optages i ægte 4K UHD. Men dit udstyr har ikke mulighed for, at vise 4K – min skærm er kun 1K det er maksimalt den kan vise. Så jeg ser mine optagelser i 1920×1024 pixels. Men jeg ved at den flotte og endnu mere detaljeret 4K optagelse jeg har… » giver mig ro i sindet, velvidende, at jeg har et tavs kronvidne i mit vindue.