Dashcam bilkamera webshop - 4K, UHD BlackVue bilkameras
Bilkamera dashcam overvågning og sikkerhed

Dashcam og bilkamera til din bil, monteret på Sjælland

DashcamBilkamera.dk sælger BlackVue dashcams med 4K, parkeringsovervågning og Cloud og monterer dem hjemme hos dig eller på jobbet på Sjælland. Montering koster 2.550 kr., når kameraet er købt her. En pakke med kamera og montering starter ved 6.999 kr. Vi har solgt BlackVue siden 2018.

Dashcam giver dokumentation ved skader til forsikringen

Video, når uheldet sker

Et dashcam optager vejen foran dig, hver gang du kører. Sker der et uheld, har du video af, hvad der skete, med dato og tid. Så starter sagen med billeder i stedet for ord mod ord. Registrerer kameraet et stød, gemmer det optagelsen som en hændelse for sig. Du finder den hurtigt i appen, når du skal bruge den.

Dashcam overvåger bilen, når den holder parkeret

Overvågning, mens bilen holder parkeret

Med Park Mode holder dit dashcam øje med bilen, når du ikke selv kan. Registrerer kameraet et stød eller bevægelse, gemmer det optagelsen som en hændelse. Så fungerer dit dashcam som overvågningskamera til bilen, også om natten. Med BlackVue Cloud får du besked på telefonen, når kameraet har internet. Park Mode kræver fast strøm eller et dashcam-batteri som BlackVue B-130A. Ved fast strøm sætter du en spændingsgrænse, så kameraet slukker, før bilens batteri bliver for svagt.

Dashcam gemmer ferieturen på video

Gem de gode ture

Kører du på ferie i bil, optager kameraet hele turen. De gode klip henter du til telefonen med appen og deler dem med det samme. Skal du køre langt, så tag et ekstra microSD-kort med. Kortet skal være lavet til konstant optagelse, ellers slides det hurtigt op.

Sådan vælger du dashcam til bil

5 ting, der afgør, om kameraet hjælper dig, når det gælder

#1

Foran og bagpå: vælg 2 kanaler

Mange skader sker bagfra

Et 2-kanals dashcam optager både gennem forruden og bagruden. Det gælder også, når bilen holder parkeret. BlackVue Elite 10 optager i 4K foran og bagpå. Elite 9 optager i 4K foran og 2K bagpå. DR970X-2CH LTE Plus II har 4K foran og indbygget 4G til BlackVue Cloud. Se alle fire 4K-modeller sammenlignet på BlackVue 4K dashcam.

#2

Montering: selv eller af os

Gør det selv, eller få det gjort af en montør

Kameraet leveres med det, du skal bruge til montering. Se fanen “Indhold” på produktet. Til Park Mode skal kameraet have fast strøm fra sikringsboksen. Vil du have det gjort rigtigt første gang, monterer vores montør kamera, strøm og kabler hos dig på Sjælland og tester Park Mode, før du kører. Montering koster 2.550 kr., når kameraet er købt her. Vil du have kamera og montering i én ordre, så se dashcam med montering fra 6.999 kr. Kører du elbil, så læs om dashcam i elbil. Black Friday 23.-30. november: spar op til 1.000 kr. på pakkerne med montering.

#3

Det rigtige microSD-kort

Et dashcam skriver video hele tiden

Et almindeligt hukommelseskort er ikke lavet til det og slides hurtigt op. Vælg et kort til konstant optagelse og i en størrelse, der passer til 4K og 2 kanaler. MicroSD-kort til dashcam fra 699 kr.

#4

BlackVue-appen og Cloud

Brug din telefon via Wi-Fi eller hotspot

I BlackVue-appen ser du optagelser, henter klip og ændrer indstillinger. Afspilleren viser også hastighed og ruten på et kort, når kameraet har GPS.

Med BlackVue Cloud ser du kameraet og får besked om hændelser, når kameraet er online via 4G eller en Wi-Fi-router i bilen. Ny firmware hentes via appen.

#5

Hvad betyder prisen?

Kan du læse nummerpladen i mørke?

Mange billige bilkameraer skriver HD på æsken. Det afgørende er, om du kan læse en nummerplade i mørke, modlys og regn. Det er her, sensoren og objektivet gør forskellen. Derfor sælger vi BlackVue. Vi har forhandlet dem siden 2018, vi har selv kameraerne i vores biler, og vi hjælper dig, hvis der opstår spørgsmål.

Hvad koster et dashcam med montering?

Et BlackVue 4K dashcam koster fra 4.199 kr. hos os. Vil du have det monteret hjemme hos dig eller på jobbet på Sjælland, koster monteringen 2.550 kr., når kameraet er købt her.

Den billigste vej til begge dele er en pakke med 4K-kamera og montering. Den starter ved 6.999 kr. og har fast strøm til parkeringsovervågning med i prisen.

Se pakker med montering
Det får du Pris
BlackVue 4K dashcam alene fra 4.199 kr.
Montering på Sjælland, kamera købt her 2.550 kr.
Montering, kamera købt et andet sted 3.000 kr.
Pakke med 4K-kamera og montering fra 6.999 kr.
microSD-kort til dashcam fra 699 kr.

Alle priser er inkl. moms.

Spørgsmål om dashcam

Hvad koster det at få installeret en dashcam?

Montering koster 2.550 kr. inkl. moms, når kameraet er købt hos os, og 3.000 kr., når det er købt et andet sted. Montøren kommer hjem eller på arbejdspladsen på Sjælland, fører kablerne skjult og kobler kameraet til fast strøm. Se pris og book montering.

Er det lovligt at køre med dashcam?

Ja. Det er lovligt at have dashcam i bilen og filme trafikken på offentlig vej. Kameraet må ikke hindre dit udsyn gennem forruden. Deler du en optagelse på nettet, så slør nummerplader, og lad ingen person være hovedmotivet. Læs mere om dashcam og dansk lov og i FDM’s guide.

Hvilken dashcam optager hele tiden?

Alle BlackVue-modeller optager i loop, så længe de har strøm. Når kortet er fuldt, overskrives de ældste filer, mens hændelser ved stød gemmes for sig. Skal kameraet også holde øje, når bilen er parkeret, kræver Park Mode fast strøm fra sikringsboksen eller et dashcam-batteri som B-130A.

Kan jeg selv montere et dashcam?

Ja. Kameraet leveres med det, du skal bruge til montering. Se fanen “Indhold” på varen. Til Park Mode skal kameraet have fast strøm. Vores guide til installation af dashcam viser det trin for trin.

Sjove situationer fanget med dashcam

(Ingen dyr eller mennesker led unødig overlast under disse optagelser.)

Vores Best Seller

Jeg holder af kvalitet og pålidelige bilkameraer. Et bilkamera skal passe på bilen og give ro i maven.

<< Derfor BlackVue >> Efter min egen test af flere mærker faldt valget på BlackVue. Kameraerne er stabile, de opdateres via appen og Cloud, og de giver tydelige optagelser, også i mørke. Jeg bryder mig ikke om sugekopper, der falder ned fra ruden. BlackVue monteres fast med 3M-tape, så kameraet sidder stille og optager vejen. Du vælger selv, om kameraet skal have strøm fra cigarettænderen eller fast strøm, og vi hjælper med det rigtige kabel. Jeg er teknik-nørd fra computerbranchen, og det første, jeg tjekkede, var supporten bag BlackVue. Jeg handler hos den danske importør, så du og jeg får hurtige svar, når der er brug for hjælp.

Vores Best Seller

Vi tror på kvalitet og pålidelige bilkameraer. Et bilkamera skal passe på bilen og give ro i maven.

Efter min egen test af flere mærker faldt valget på BlackVue. Kameraerne er stabile, de opdateres via appen og Cloud, og de giver tydelige optagelser, også i mørke. Jeg bryder mig ikke om sugekopper, der falder ned fra ruden. BlackVue monteres fast med 3M-tape, så kameraet sidder stille og optager vejen. Du vælger selv, om kameraet skal have strøm fra cigarettænderen eller fast strøm, og vi hjælper med det rigtige kabel. Jeg er teknik-nørd fra computerbranchen, og det første, jeg tjekkede, var supporten bag BlackVue. Jeg handler hos den danske importør, så du og jeg får hurtige svar, når der er brug for hjælp. “Når du køber billigt, køber du to gange.”

Dashcams Bilkameras

Fri Fragt! (se din kurv)

Sikker E-handel altid 100% sikker e-handel

Hurtig Levering 2-4 hverdage

Gebyrfri Betaling med betalingskort